Alans værker udspringer af hans kærlighed til naturen.
Fascinationen af dyr bliver for alvor grundlagt, da han i Kenya som ung dreng oplever Afrikas dyreliv på tæt hold.

Alan kalder sig en “Animaliér”, et fransk udtryk, som betegner en kunstner, hvis røde tråd er at skildre dyr.

Formen, harmonien, muskulaturen, kraft, vildskab, bevægelse og dertil fornemmelsen af liv er at finde i alle Alans værker, den menneskelige indgriben i naturen optager Alan, de store paradokser der følger med, det faktum, at vi i dag er i stand til også at give dyr proteser, implantater, osv. at mennesket også på dyr leger gud..

[BREAK]I nyere værker fabulerer Alan i bizarre eksempler på individer med så mange proteser og ombygninger at der ikke er meget tilbage af det oprindelige dyr, at de måske er endt op som groteske levn fra en svunden tid, født af menneskets fantasifulde skabelyst, kraft og evne, men endt op som absurde, håbløse og forkastede demo-modeller, fortabte skabninger i udviklingens historie.
..Resultatet af paradokset - vores higen efter evigt liv, i en verden truet af overbefolkning...

Der arbejdes i keramik (stentøj) og kun unika arbejder.