Alan Waring er en dansk kunstner som laver unikke skulpturer i stentøj.
Med kærligheden til natur og dyr har han de sidste 20 år etableret sig som en succesfuld kunstner indenfor sit felt med sine værker af dyr.
Fascinationen af dyr startede allerede som barn da Alan var i Afrika og oplevede den vilde natur og dyreliv udfolde sig. Alan begyndte tidligt at tegne dyr og var særligt optaget af dyrenes anatomi, bevægelser og form ned til de mindste detaljer.
Keramikken blev den foretrukne udtryksform for Alans kunst, hvor proportioner og detaljerne i hans værker tydeligt kommer til udtryk.
Med sine skulpturer fabulerer Alan over menneskets selvforståelse, selv-billede, maskespil og nogen gange heroiske stereotyp, og ofte med et humoristisk twist. Dyrene er for Alan det som der symboliserer det oprindelige, det uspolerede, det i forvejen ægte og smukke under alt forklædning. Derved lægger han det op til beskueren, at reflektere over de kontrastfulde paradokser og absurditeter der opstår.
Alans værker er udstillet i Danmark og internationalt samt i private samlinger.
Alan Waring er repræsenteret af
Gallery Oxholm
Copenhagen
Denmark
The Boutique Gallery
Sint-Martens-Latem
Belgium